Kan der søges midler til renovering af en købmandsbutik?

Spørgsmål: En købmandsbutik i et lokalområde har åbent alle ugens dage fra 8 – 18. Der handles flittigt, men pga. af området størrelse, er omsætningen alligevel ikke så stor at løbende renovering med henblik på at overholde eksempelvis hygiejne standard, er økonomisk muligt for indehaveren. Han er nok også lidt en ildsjæl, der også holder åbent for landsbyens skyld. Vil de kunne søge et eller andet renoverings projekt?

Svar: Man kan sagtens søge om midler til renovering. Under attraktive levevilkår findes indsatsområdet ” basale servicefaciliteter” og herunder er der et område der hedder ”etablering af nye eller bevarelse  af lukningstruede faciliteter af betydning for levevilkårene i landdistrikterne”. Der er også indsatsområdet ”små virksomheder med op til 10 medarbejdere og en årlig omsætning under 2 mio. euro” hvorunder man kan søge om tilskud til ”nyetablering eller udvikling af eksisterende mikrovirksomheder, der udbyder basale servicefaciliteter i landdistrikterne”. Hvis man mener at renoveringen kan skabe nye arbejdspladser findes der tilsvarende indsatsområder under ordningen ”etablering af nye arbejdspladser”.
 Så hvis man kan argumentere for, at renoveringen er nødvendig for butikkens overlevelse og projektet ellers falder under udviklingsstrategie n er der ingen problemer. 
Direkte adspurgt svarer direktoratet, at man også kunne søge støtte til projekter, som ikke nødvendigvis er med til at udvikle nye aktiviteter/arbejdspladser, men ”blot” er med til at opretholde status Quo, og det bør der ikke være  problemer i, blot man får det formuleret, og det ligger inden for udviklingsstrategiens område.

Der er stadig opgså det lille men, at det skal vurderes hvorvidt et projekt er konkurrenceforvridende, men det tager vi hen af vejen.